| Notater |
- From the N?rre Herred Tingbog, 1703-1711:
July 16, 1706, page 233a:
Amtskriverens fuldm?gtig Casper Olsen st?vnede Oluf Andersen, Rasmus Olsen og Hans Olsen angaaende "overlast, slag og hug", som de havde tilf?rt Hans Hansen i Olsker, som kom til at koste ham livet.
Ole Monsen fra Olsker fortalte, at der den 2 Pinsedag under et sommergilde i Gildeshuset, var startet et slagsmaal mellem Ole Andersen og pr?stens dreng Matthias Nielsen. Oldermanden Hans Hansen ville stifte fred mellem dem. ,Ole Andersen slog Hans Hansen over "brencken" og Rasmus Olsen, som var Ole Andersens s?n, tog et Hjulfj?l og slog Hans Hansen over l?nden. Hans Hansen tog Ole Andersen og f?rte ham ud af d?ren og slog ham med en tyrepisk i hovedet. Vidnet Ole Monsen blev bedt om, af Hans Hansen, at ride til Rasmus Jensen og bede ham om at komme til Myregaard, hvor Hans Olsen tjente. Han skulle bede Hans Olsen at komme til Hans Hansen, saaledes at de kunne forlige sig med hinanden. Da vidnet kom til Myregaard, var Hans Olsen ikke hjemme, men husbond Laurs Jensen skulle nok sige det til Hans Olsen, naar han kom hjem.
Dommeren bad om at vidnerne blev separerede. Ole Jensen var n?ste vidne, der ligeledes berette om klammeri mellem Matthias Nielsen og Ole Andersen ved gildeshuset, hvor efter Hans Hansen udvalgte seks lavsbr?dre, der skulle d?mme i sagen efter s?dvanlige regler. Da han kom ind i gildeshuset, saa han, at Hans Hansen var kastet over en b?nk. Det eneste han saa var en haand med en hjulfj?l. Det n?ste var udenfor huset, at Hans Hansen slog Ole Andersen i hovedet med en tyrepisk. Dern?st inde i huset, hvor Ole Andersens datter kom ind og beklagede sig, at hendes fader havde faaet slag. Det n?ste han saa var, at Hans Olsen sprang over gaardens g?rde. Derefter saa han, at Hans Hansen bl?dte fra hovedet. Nogen sagde, at det var Hans Olsen, der havde slaaet ham.
Dern?st Tomas Pedersen af Olsker, der fortalte, at han var kommet ind i huset sammen med Kaptajn Niels Nielsen. Da laa Hans Hansen paa en slagb?nk. Hans Hansen fortalte, at han var blevet slaaet af Hans Olsen i hovedet med en sten og hvis han d?de af det, saa var det Hans Olsens skyld. Kaptajn Niels Nielsen bekr?ftede historien og tilf?jede at Hans Hansen havde sendt bud efter Hans Olsen.
Hans Hansens hustru fremviste hans hat, som var gennemhullet i pulen og foret. Hullet skyldes den sten, som Hans Olsen havde brugt. Den 5 Juni sendte Hans Hansen bud efter Niels Nielsen, der sammen med Mons Olsen, skulle komme til ham, da han nu var meget svag. Da de kom, laa Hans Hansen i krubhuset og "gav sig ynkeligt" af smerter. Han var lam i h?jre side, kunne ikke bruge h?jre haand og staa paa h?jre fod. Han havde ondt i hovedet. Da de var hos ham, begyndte han at ryste og de troede at han skulle d?. Men efter et kvarter, kom han til sig selv. Derefter kom pr?sten magister S?ren Skade, som der var sendt bud efter. Pr?sten sagde til Hans Hansen at nu medens han havde "sind og sands, maal og m?le" skulle fort?lle, hvad der var sket. Hans Hansen svarede, at det var Hans Olsen, der tjener paa Myregaard, der havde slaaet ham og at, hvis han d?de, var hans banemand. Pr?sten bad de tilstedev?rende at huske, hvad der var blevet sagt.
Hans Hansens s?ster kom for at behandle hans saar i hovedet. Hun penslede saaret, der var "ungef?r" 2-1/2 fingre bredt. Hun brugte en fjer til at sm?re saaret med olie og vin.
N?ste vidne var Mons Olsen, der bekr?ftede ovenstaaende vidnesbyrd af Niels Nielsen.
J?rgen J?rgensen var tilstede i gildeshuset, men kunne ikke sige, hvem der slog hvem.
Alle vidner blev tilsagt at m?de paa n?ste ting.
July 30, 1706, page 235b:
Amtskriverens fuldm?gtig Casper Olsen fortsatte voldsagen fra forrige ting. F?rste vidne var Rasmus Jensen i Olsker, som var blevet hentet af Hans Hansens s?n Mons Hansen, der fortalte ham, at Hans Olsen ville slaa hans fader. Sammen gik de ud af gaardens port og saa at Hans Hansen var blevet slaaet i hovedet med en sten og at Hans Olsen raabte, at "dj?vlen skulle fare i hans hjerte".
Dern?st Matthias Nielsen, som tjente sognepr?sten S?ren Skade. Han fortalte, at der var opstaaet klammeri og at Hans Hansen som Oldermand ville stifte fred og forening mellem de stridende parter. Ole Andersen ville ikke parere ordre og han h?rte, at nogle ville slaa Hans Hansen i stedet for. Ole Andersen blev f?rt ud af gildeshuset og straffet af oldermanden med en tyrepisk.
Naboen Niels Hansen af Olsker fortalte, at han kom til Hans Hansen den 5 Juni og synes, at Hans Hansen var "temmelig til pas", men dagen efter var han daarlig. Han mente nok at starten af hans svagelighed stammede fra det slag han havde faaet af Hans Olsen. Han overv?rede ogsaa pr?stens bes?g senere paa dagen. Hans Hansen fortalt pr?sten at han var blevet overfaldet af Ole ?sters s?n Hans Olsen. Hans Hansen havde sagt, at han ikke ville l?gge hele skylden paa Hans Olsen, da han havde sloges med ham med sten og at han ligesaagodt kunne have ramt ham, som han selv ville blive ramt. S?ren Skades attest fra den 30 Juli blev fremlagt og paaskrevet. Casper Olsen ville forts?tte afh?ringerne paa n?ste ting.
August 13, 1706, page 236b:
Casper Olsen lod Esper Espersen afh?re Laurids Jacobsen Gardener af Rutsker. Han fortalte, at han 3 Pinsedag kom til Hans Hansen i Blaahusgaarden. Han laa i sin seng. Derefter stod han op og tog sine kl?der paa, som var blod tils?let. Han fortalte, at han havde v?ret i klammeri med Ole Andersen, men at det ikke var ham, der havde slaaet ham. Han kunne ikke sige, om der var slagene i hovedet, der havde kostet ham livet. Esper Espersen ville f?re flere vidner paa n?ste ting.
September 3, 1706, page 239a:
Esper Espersen fra Vestermarie kom som fuldm?gtig for Ole Andersen og hans to s?nner Hans og Rasmus Olsen. Han havde st?vnet Barbra Hans Hansen, samt alle tidligere vidner i Barbros sagsanl?g. Desuden yderligere vidner til belysning af sagen.
F?rste vidne var Sandemand Mons Madsen, der fortalte, at der var kommet klage fra ?vrigheden om at g?rdet, som ligger fra engen kaldet Habedam, var br?stf?ldigt, saaledes at udmarkskv?get br?d ind og gjorde skade paa de andre gaardes s?d. Mons Madsen skulle derfor syne g?rdet sammen med to synsfolk. Som s?dvane oplyste han dette ved kirkest?vnet og alle omkring Habedam skulle m?de 3 Pinsedag om efter middagen hos Laurs Nielsen i Habedam. Da han kom til Habedam spurgte han en mand fra Allinge, Hans J?rgensen Hjulmager, om han havde h?rt noget til Hans Hansen. Han fortalte om klammeriet og at Hans Hansen var sv?rt medtaget, og at de n?ppe regnede med, at han overlevede. Da de saa sad ved borden kom Hans Hansen ind i stuen og satte sig ved bordet hos dem. Han svarede dem, der havde bekymret sig, at noget var der noget om snakken og at han maatte bide i gr?sset. Derefter var de gaaet ud for at syne g?rdet. Hans Hansen havde sagt, at de nok skulle hente pantet hos ham (?l og br?ndevin) for manglende g?rde. Hans Hansen b?d dem med hjem. De havde siddet ned en halv times tid, inden S?ren Gifuersen Skr?dder kom ind i stuen og diskuterede med Hans Hansen. De kunne ikke komme overens, S?ren Gifuersen bad ham gaa udenfor. Hans Hansen trodsede sin hustru og gik med ud. Vidnet saa ikke hvad der var sket.
N?ste vidne var Jens Anker fra Hasle, han var budt op til Blaaholtsgaard for at aarelade Hans Hansen i sin sygdom. Hans Hansen havde ondt i h?jre side fra hoved til fod og kunne n?ppe f?re sin h?jre haand op til hovedet. Pr?sten S?ren Skade havde raadgivet Hans Hansen til at lade sig aarelade og drikke lidt af sit eget blod i eddike. Hvilket skete. Vidnet spurgte, hvorfor hans hovedet var indrullet i hvidt l?rred. Hans Hansen sagde, at det ikke var noget og at det snart blev godt. Hans hustru havde plejet saaret med olie og "blege vit". Hans Hansen havde ikke bedt ham om at bese saaret. Han vidste derfor ikke om det var stenslaget eller andet, der havde voldt hans d?d.
Laurids Jensen paa Myregaard og Peder Ibsen begge fra Olsker Sogn blev bedt af Hans Olsen om at syne slagene paa Hans Hansen. Hans Hansen laa i sin seng da de kom ind og pr?senterede sig som Hans Olsens beskikkelsem?nd. De havde spurgt Hans Hansen om det var rigtig, at Hans Olsen havde slaaet ham haardt. Han kunne ikke beskylde Hans Olsen som den der var skyld i hans svaghed, der kunne koste ham livet. Hertil svarede Hans Hansen NEJ, havde han ikke andre svagheder, saa havde det v?ret blevet ved det (smerten). Fuldm?gtig Mads Clemmedsen stille vidnerne sp?rgsmaalet om de da kunne udelukke, at det var Hans Olsen slag, som havde forvoldt Hans Hansen saa stor skade, at han d?de af det. Vidnerne ville ikke svare, men forholdte sig til deres tidligere vidnesbyrd.
Dern?st Laurids Nielsen Habedam, som fortalte, at han den anden s?ndag efter pinsedag, da han var i Ols Kirke, h?rte at der blev bedt for Hans Hansen. Han gik efter pr?dikenen hen til Hans Hansen for at se hvor galt det var med ham. Da han kom ind i stuen, laa Hans Hansen i sin seng. Da han ville give ham haand, gav Hans Hansen ham venstre haand. Hans Hansen jamrede sig h?jlydt og paa sp?rgsmaalet om at det skyldtes de slag han havde paadraget sig under slagsmaalet. Nej, havde han sagt "Men Gud bedre mig, her er alt andet, som mig er kommet paa, og suckede oc gaf sig" da svarede hans hustru: "hand hafver faaet det af beengstelse ofr mig, da jeg skulle l?ges i Barselsseng". Da vidnet var paa vej ud af stued?ren sagde Hans Hansen, at han var bange, da han var helt d?d i det ene ben og laar.
S?ren Gifversen af Olsker fortalte, at han tredje pinsedag kom for at drikke "gierdsvide pantet" [afgift som S?ren Gifversen blev id?mt for ikke at have holdt g?rdet ved lige] S?ren spurgte Hans Hansen hvor meget han var blevet pantet for. 3 Mark havde Hans Hansen sagt, hvilket vidnet ikke ville acceptere. M?ndene omkring bordet (som havde v?ret med til at syne g?rdet) svarede at det var saadan, at han skulle passe set g?rde. Der blev noget "snepperie", saa de bad ham om at forlade stuen og Hans Hansen gik efter, da han forlod stuen. Videre vidst han ikke.
Albert Hendrichsen fra et lille hus ved Aalekistedammen fortalte, at han kom tredje pinsedag sammen med sine naboer for at gaa "Gierdes vide". Han fortalte, at han ikke kunne m?rke nogen skade paa Hans Hansens hoved og lemmer, da han kunne stige paa og af sin hest. Han havde ikke gjort at nogen havde "begransket" hans hoved eller "nogen badsker" havde forbundet hans saar. Han var 2 Pinse S?ndag i Ols Kirke og h?rte at pr?sten bad for Hans Hansen fra pr?dikestolen og "han bad menigheden om forladelse paa hans vegne om hand hafde giort nogen imod enten med ord eller gierninger".
Einer Engelbretsen paa Slottets grund havde han v?ret med Sandemand Mons Madsen, Hans Hansen og hans naboer, hvor de gik g?rdes vide. Da havde han ikke bem?rket, det der var noget galt med Hans Hansen. S?ndagen efter var Hans Hansen og hans s?n forbi vidnes hus "agenes". Vidnet kendte intet til klammeri eller slagsmaal.
Esper Espersen spurgte de tilstedev?rende Barbro Hans Hansens tidligere vidner, om nogen af dem havde set slagsmaalet. Ingen af de andre vidner var til stede. Esper Espersen ville st?vne de tidligere vidner til n?ste ting. Kaptajn Niels Nielsen vedstod sit forrige vidnesbyrd.
September 10, 1706, page 242b:
Fuldm?gtig Esper Espersen af Vestermarie sogn st?vnede Barbro Hans Hansens tidligere vidner til nyt vidnesbyrd i sagen mellem Barbro Hans Hansen og Ole Andersen og hans to s?nner Hans Olsen og Rasmus Olsen. Niels Nielsen af Brogaard i Olsker fortalte om tredje pinsedag, hvor Sandemanden Mons Madsen befalede en del sognem?nd at gaa gierdes vide og efterse de omkringliggende nabogaardes g?rde. De m?dtes ved Mons Jensens vandm?lle. Mons Madsen og Hans Hansen kom sammen og pantede for de br?stf?ldige g?rde. Pantet skulle de betale hos Hans Hansen og der ville de faa ?l og br?ndevin. Hans Hansen drog med dem og var l?selig.
Michel Hansen af Vestermarie kom til sin stedfader Niels Abrahamsen paa Habedams gaard. Den tredje pinsedag da pr?dikenen var til ende mindes han, at der var forsamlet en del m?nd for at gaa g?rdes vide. Der saa han Hans Hansen paa herbergshuset paa "Blaahuls gaard". Hans Hansen var tilfreds og kunne gaa med de andre. Han viste ingen tegn paa svaghed.
Peder Aredsen af Olsker sogn havde h?rt at Hans Hansen var syg. Da han bes?gte ham og spurgte hvad der var galt, havde han sagt, at han var ikke svagere end han plejede at v?re og at det ikke bet?d noget. Nogle dage efter kom Hans Hansen og hans broder Rasmus Hansen til R? Sogn til Peder Aredsens. Der havde Hans Hansen, at han var paa vej til den vise quinde i Olsker og s?ge hj?lp i sin svaghed.
November 5, 1706, page 244a:
Esper Espersen som fuldm?gtigt for Ole Andersen og hans to s?nner, fremlagde sit skriftlige indl?g mod Hans Hansens hustru i Blaahulsgaarden. Dommeren og sammen med stokkem?ndene sagen til doms.
December 3, 1706, page 245b:
Dom - Afsagt mellem Hans Hansens enke og Ole Andersen og hans to s?nner. Herredsfogeden gennemgik afh?ringerne og refererede hele sagsforl?bet (fire sider) den 15 October fremlagde aktor (amtskriverens fuldm?gtig) sin beretning og henviste til loven 6 bog, 6 kapitel, 1 og 2 artikel, som de tre burde straffes - liv for liv - og hvis der var flere om det, skulle de d?mmes fredl?se. Forsvareren J?rgen J?rgensen afgav sin redeg?relse den 5 November, hvor hans paastand var, at det ikke kunne bevises, at slagsmaalet var aarsagen til Hans Hansens d?d.
Herredsfogeden og de otte stokkem?nds kendelse paapeger, at slagsmaalet var gensidigt og at det var sket paa et offentligt gilde, hvor en hob gode mennesker var forsamlede. Egentlig burde der v?re unders?gt om ikke at Hans Hansen havde begaaet uret ved at slaa ham i gulvet. Hans Hansen havde selv fortalt, at han led af en s?r sygdom. Flere af vidnerne havde berettet at dagen efter slagsmaalet havde Hans Hansen f?lt sig tilpas og var m?dt op til syn af g?rde. Endelig beskrivet det anfald paa et kvarter, som Hans Hansen havde ved sit sygeleje, som et "popelsi slag" (apopleksisk slag). Ergo kan Hans Olsen og de to andre kendes for skyldig i Hans Hansens d?d.
This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015.
|
1665 - 1706 (~ 41 år)
[1]