| Notater |
- http://www.123hjemmeside.dk/mahlerdam/12801977
Jens Uff
I 1361 blev den kongetro Niels Jensen af slægten Bild valgt til ærkebiskop i Lund, han var fra Jylland og fik snart indsat slægt og venner på de vigtige poster, der var tilknyttet ærkesædet. Som høvedsmand på den vigtige borg Hammershus på Bornholm udnævntes samme år ridderen Hr. Jacob Splitaf fra Ribe-egnen. Ærkebiskoppen havde knyttet sin søstersøn, Jens Uf, til sig, hvornår vides ikke præcis, men da Hr. Niels hidtil havde været provst over den østlige del af Sjælland, findes et interessant notat i en bevaret jordebog over København, at Jens Uf ejede jord i byen. Så måske søstersønnen havde fulgt sin morbror allerede i 1360erne.
I 1360erne rejste ærkebispen efter sædvanen til Paven i Rom, for at få en personlig udnævnelse, og lagde turen over Flandern (i det nuværende Belgien), og her var Jens Uf med, for hans våbenskjold blev malet i herolden Gelres våbenskjold under kong Valdemar Atterdags vasaller, se billedet her til venstre med tilskriften "Joe[n]z U".
Hr. Jacob Splitaf var høvedsmand på Hammershus længe nok til, at han fik efterkommere på Bornholm, der er et hul i kilderne mellem 1363 og 1377, så det er svært at sige, hvornår ærkebispen indsatte sin nevø på denne vigtige borg. Fra sidstnævnte år er bevaret et brev fra rådet i hansestaden Danzig til "den hæderværdige og mægtige mand Hr. Jens Uf, foged på Hammershus i landet Bornholm". De tiltalte ham som om han var ridder, men det var han ikke, dog fortæller krønikerne, at Jens Uf var en egenrådig herre på Hammershus, så hans morbroder gav ham frie tøjler.
Det var på den tid, hvor der blev tjent formuer på det rige silde-fiskeri på Bornholm, øen vrimlede med købmænd fra hansestæderne, og der var mange stridigheder og drab, og Jens Uf holdt sig ikke tilbage for at konfiskere og beholde købmændenes gods, og de kunne ikke gøre noget ved det. Han lod også bygge nogle boder i fiskerlejet Listed før 1379, og det er vist første gang byen er nævnt i de bevarede kilder.
I efteråret 1378 rejste ærkebispen til Hammershus for at tilse øen og holde jul hos sin nevø. Imidlertid blev han syg midt i vinterkulden og lod den 3. februar 1379 sit testamente skriver, hvorefter han døde 6 dage efter. Jens Uf beseglede testamentet, hans sigil er bevaret og ligner akkurat tegningen i våbenbogen - dog uden farver naturligvis.
Det var sædvane i testamenterne at give personlige gaver ud over godset, som arvingerne efter loven skulle dele - det er sjældent nævnt. Det ser også ud som om, at det først og fremmest er kvinderne, der får disse gaver, ellers ville man få det indtryk af at læse samtidens testamenter, at folk fik få drenge! Her arver Jens Uf et stort drikkehorn belagt med forgyldt sølv, og 2 flasker bemalet med ærkebispens skjold. Dernæst arver hans trolovede (sponse sue) 80 stykker skind, samt et skakspil som Hr. Niels havde fået af den senere dronning Margrethe den 1ste. Endelig fik hans datter jomfru Cecilie en guldring. Disse oplysninger antyder, at Jens Ufs første hustru, som han havde Cecilie med, er død, og han nu var trolovet med en kvinde, hvis navn vi ikke kender. Dernæst arver hans (altså Jens Ufs) søster Marina, og dernæst Tage Mus' datter jomfru Marina, de står lige efter hinanden, så man må antage, at Tage Mus var Jens Ufs svoger. Senere arver "vor søskendedatter fru Katerine, Mogens Ringsens hustru" - var hun endnu en søster til Jens Uf?
Børn (af første ægteskab med N. N.):
Cecilie Jensdatter
Børn (af andet ægteskab med N. N.):
Torkel Uf; Peder Uf
Jens Uf døde ca. 1691 i kampen mod den tyske orden, og blev formodentlig begravet i Nyker rundkirke på Bornholm, hvortil hans datter skænkede en (endnu bevaret) alterkalk med slægtens våbenskjold. Det var samme år, som hans svigersøn Tue Pedersen Rani, måske de kæmpede sammen og blev begge dræbt (se herunder ved Cecilie Jensdatter).
Tilknytningen til Nyker sogn sandsynliggøres af, at Peder Uf optræder som vidne her i 1416, så Jens Uf har måske beboet en eller flere af adelsgårdene i dette sogn (Vellingsgård, Kyndegård eller Blykobbegård).
- (13)77. 5. oktober. 300
Rådmændene i staden Danzig svarer Jens Uf, foged på Hammershus angående den indsendte mønt, cf. nr. 297.
Rådmændene i staden Danzig til den hæderværdige og mægtige mand herr Jens Uf, foged på Hammershus i landet Bornholm, al mulig forbindtlighed i redebon tjenstvillighed.
Såre kære herre og ven. Adskillige medborgere i vor stad, gode og troværdige mænd, var til stede i vor nærværelse og bevidnede med løftede fingre under deres edsaflæggelse, hvorledes Johan Wulf og Nicolaus Schonelinde fra en af købmændene lovligt og rigtigt uden nogen svig eller list har tilhandlet sig de penge, som I har sendt til os til prøvelse sammen med Eders brev. Hvad desuden angår det spørgsmål, I har stillet os i Eders brev, om en af de omtalte penninge kan have lige så megen værdi som to finkenoger, svarer vi Eder, agtværdige og mægtige mand, at der i vor stad ikke udtrykkeligt er nogen vedtægt for betaling i mønt bortset fra vore herrers mønt, og der udbydes adskillige mønter til salg hos os - enhver vil friest muligt kunne skaffe sig mønter, på samme måde som han også kan skaffe sig andre ting. Derfor beder vi indtrængende Eder om, agtværdige, berømmelige og mægtige mænd, at I for vor tjenstivrigheds skyld ikke vil tænke på at forulempe fornævnte Johan Wulf og Nicolaus Schonelinde angående det fornævnte ved at holde dem tilbage. Vi vil med glæde gøre gengæld over for Eder, og, når omstændighederne kræver det, på samme måde gøre os fortjent af at drage omsorg for Eder og Eders. Og samme pengesum sender vi tilbage til Eder med dette brev. Givet (77 mandagen efter Franciscus' dag under vort sekret.
- [1389]. 24. juni. Hammershus 48
Jens Uf, høvedsmand på Bornholm, meddeler borgmestre, rådmænd og borgere i Danzig som svar på deres brev, at ærkebiskop Mogens af Lund har pålagt både landboerne på Bornholm og de købmænd, der besøger øen, en sildetiende, og lover at tale købmændenes sag hos ærkebiskoppen.
Jeg Jens Uf, høvedsmand på borgen og landet Bornholm, hilser Eder, ærværdige mænd og mine fortrolige venner, borgmestre, rådmænd og alle borgere, der bor i staden Danzig, med Guds søn.
I skal vide, såre kære venner, at jeg for ikke længe siden har forstået Eders brev om, at jeg over for Eders medborgere og alle andre købmænd, der besøger landet Bornholm, ifølge deres gamle frihed skulde sørge for at undlade, hvad jeg til denne dag havde forrettet og yderligere håber at udrette ved Guds nåde. Men min herre, hr. Mogens, af Guds nåde ærkebiskop af Lund, Sveriges primas, stræber alene efter at opnå en sildetiende såvel af de landboer, der bor i landet Bornholm, som af de købmænd, der besøger landet Bornholm. Af den grund skal I vide, at jeg bedst muligt vil hjælpe Eders medborgere og de andre købmænd, der besøger landet Bornholm, når jeg kommer til at tale med min herre hr. ærkebiskop Mogens, eftersom han er større end jeg. Lev vel og far vel i Kristus; I skal byde over mig som en ven. Skrevet på borgen Hammershus sankt Hans dag under mit segl.
|
ca. 1344 - ca. 1415 (~ 71 år)
